Om
Om Henrik Pihlkjær
Mere end 20 år i branchen
Pihlkjær Restaurant blev grundlagt i 2006 og er opkaldt efter ejeren – Henrik Pihlkjær. Beliggenheden er central i centrum af Aarhus tæt på det pulserende byliv, nærmere betegnet Mejlgade 28 i Baghuset.
Kort om Henrik Pihlkjær’s baggrund
- Uddannet kok på Restaurant René (Aarhus)
- Rejser rundt i verden, bl.a. Frankrig for at tilegne sig viden om mad
- Kok ved Musikhuset (Aarhus)
- Rundrejsende kok ved forskellige velrenommerede køkkener i Danmark
- Kok ved Henne Kirkeby Kro v/ Hans Bech Thomsen (Henne)
- Kok ved Jørgsensens Hotel v/ Kathrine Koed Jørgensen (Horsens)
- Køber af Havnens Fiskehus (Aarhus)
- Køber af Einar Christensens Fiskerøgeri (Aarhus)
- Ejer af Pihlkjær Restaurant (Aarhus)
Henrik Pihlkjær har mere end 20 års erfaring indenfor faget som kok, og har siden sin ungdom interesseret sig for at lave mad. Karrieren startede for alvor, da han gik i lære som kok, hos Restaurant René.
Efter endt uddannelse i 1992, stod verden åben. Rejser rundt i verden gav masser af ny inspiration og praktisk erfaring, der sidenhen skulle føre til opkøbet af sin første virksomhed i 1998: Havnens Fiskehus.
Opkøb af Havnens Fiskehus
Som ejer af Havnens Fiskehus og Einar Christensens Fiskerøgeri i en årrække, har Henrik Pihlkjær oparbejdet indgående kendskab til og erfaring med fisk og skalddyr. Dette i kombination med uddannelsen som kok, har det derfor ikke skortet på ideer og nytænkning indenfor tilbedring af fisk og skalddyr.
Henrik Pihlkjær solgte imidlertid begge virksomheder i 2004/2005 for, med en brændende lyst, at kaste sig over restaurationsbranchen og starte egen restaurant. Med et årelangt “bagkatalog” af opskrifter, praktisk erfaring og ideer til gode madoplevelser i den aarhusianske restaurantsverden så Pihlkjær Restaurant dagens lys.
Kød, fisk, skalddyr, vegetar, veganer…
På Pihlkjær Restaurant er der alt, lige fra kød på menuen til fiske- og skalddyrsretter over til vegetar og veganermenu. Og naturligvis velvalgte drikkevarer, nøje afstemt til maden, samt lækre desserter til at runde en god madoplevelse af.
Grundet Henrik Pihlkjær’s årelange baggrund med at lange tonsvis frisk fisk, skalddyr og røgvarer fra eget røgeri over disken på Havnens Fiskehus, har restuaranten specialiseret sig i netop: fisk. Få mere at vide på siden Maden.
Om Pihlkjær Restaurant
Ny menu – hver dag
På Pihlkjær Restaurant skifter vi menu hver dag alt efter udbuddet af fisk og grøntsager på dagen. Vil du vide mere om dagens menuer, så er du velkommen til at ringe til os på 86 18 23 30.
Kreativt køkken
Vores køkken er baseret på økologiske råvarer, kvalitet og en god portion kreativitet. Mange af vores rodfrugter, grøntsager, bær, frugter og krydderurter henter vi fra egen have.
Lille og hyggelig restaurant
Pihlkjær Restaurant er en lille og hyggelig restaurant. Vi har plads til 50 personer indenfor, og i vores indbydende gårdhave er der plads til 20 personer.
Mad lavet fra bunden
Alt vores mad bliver lavet fra bunden. Vores mad er enkel, let at forstå og har gode overraskelser. Og mens dens tilberedes kan du følge med i hvordan vi arbejder i køkkenet.
Et rart sted
Vi bestræber os på at vores gæster skal føle sig godt tilpas, hygge sig og bare slappe af – og det er vigtigt for os at vores personale er personlige, synes det er sjovt at være på arbejde og har en god udstråling.
Fokus på fisk og Vegetar/ veganermenu
Vi serverer fisk og vegetar/ veganerretter og kun kød ved forudbestilling. Derfor venligst bedes I venligst oplyse om der ønskes kød allerede ved bordbestilling, så vi har mulighed for at forberede dette.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
– og hold dig opdateret om nyt og grønt fra Pihlkjærs drivhus og marker, info om arrangementer, konkurrencer og nyt fra restauranten.